lørdag den 26. december 2015

Familietid

Juletid er familietid. Og det er alt for længe siden, jeg sidst har set min. Min hverdag er blevet så travl og så fyldt på det seneste; med dagligt pendleri mellem Odense og København, kæresteri, skriveri og kulørte fester. Og midt i det hele har jeg helt manglet tiden til at tage til Esbjerg. Hjem til min mor, min familie og min kat.
Men nu er jeg her. Og jeg har været her siden i tirsdags. Det har været ægte, salig lykke og hjerteflimmer siden da. Film, spil, mad og dovenhed i alenlange baner. Og jeg har nydt hvert eneste sekund. Sommetider tror jeg, jeg undervurderer, hvor meget hjemve man egentligt kan have, selvom man lader som om, man er vokset fra det.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar