lørdag den 25. juli 2015

Note to self

The thought of love at first sight is improbable. People always seem to reject the idea of two pair of eyes interlocking and altering an entire existence.

And yet, the contradiction lies in the verbal phrasing of the concept. Falling in love. Falling is always instant. One moment the solid ground is beneath your feet and the next your feet are touching air, your body is flying, falling, landing. Completely uncalculated and unplanned, you never realize that you're falling until your body slams against the pavement, causing bruises to form.

It only takes a second, and suddenly the world has turned, your position has shifted and your entire perspective has been altered.

To love is to fall. And to fall in love is the work of an instant. 



tirsdag den 21. juli 2015

Morgensang

Den her sang minder mig om efterskole, fællessang, flettede fingre og en verden, der blev til baggrundsstøj. Det er ikke den værste sang at vågne op til.


søndag den 19. juli 2015

Lately

Festballonerne hænger stadig i min stue, og sofaen står stadig i mit soveværelse. Min lejlighed er i en eftertilstand, og jeg er i en mellemtilstand. Mellem ferie og arbejde, mellem studie og arbejdsløshed, mellem specialestress og hverdagslykke. Min te står på mit arbejdsbord og bliver kold, fordi jeg hele tiden finder på noget andet og bedre at tage mig til end at skrive. Måske burde jeg være stresset over det hele, men jeg har for travlt med at læne mig tilbage og nyde nuet. Det hele er jo så flygtigt alligevel.

Den seneste uge har været en hvirvelvind af indtryk, oplevelser og guldstunder. Jeg fik bekræftet alle mine bange anelser og fik smidt et worst-case-scenario i hovedet, og som altid var det værst tænkelige udfald slet ikke det værste overhovedet. Jeg er fortrøstningsfuld og håbefuld, og selvom jeg ikke har en facitliste på, hvem jeg skal blive til, og hvad jeg skal lave, når jeg afleverer mit speciale, så ved jeg, at jeg allerede er på vej dertil. 

På det seneste har jeg ikke skrevet meget speciale, men til gengæld har jeg læst to gode bøger, gjort rent, været til sommerfest og drukket en masse shots med søde mennesker, gået lange ture med fjollet teenagemusik i ørerne, spist is med Nico og nydt en doven nattøjssøndag (igen). I næste uge venter to arbejdsdage, Grøn Koncert og en massiv mængde specialeskriveri. Det har jeg lovet mig selv.



tirsdag den 14. juli 2015

Birthday girl

Jeg har haft en hel fødselsdagsweekend. I fredags spiste jeg fødselsdagsmiddag med mine forældre, i lørdags festede jeg med mine venner og veninder, og i søndags fyldte jeg 25. Dagene har været fyldt med søde mennesker, hygge og glæde – og ikke mindst en fest, som jeg sent vil glemme.
Det er sjovt, fordi når man planlægger noget i så lang tid, som jeg har planlagt denne fest, så bliver man ofte skuffet. Ligesom nytårsaften der altid omtales som 'årets fest', men som aldrig helt rigtigt er det alligevel. Men denne gang skuffede mine forventninger mig ikke. Faktisk slet ikke, for festen var så meget bedre, end jeg havde turde drømme om. Det er længe siden, jeg har haft det så sjovt, så rart og været sammen med så skønne mennesker. Hermed en lille festrapport fra i lørdags:

Festtemaet var Alice i Eventyrland, og jeg forsøgte at gøre vores lille stue så eventyrlig som muligt. Inden festen havde vi rykket sofaen ind i soveværelset og næsten tømt rummet for møbler, så der kunne være god gulv- og bordplads.
Jeg serverede velkomstdrinks i søde syltekrukkeglas fra Inspiration, min svoger fyldte balloner op med helium, og målet var at dekorere rummet helt i lyserøde toner og guldfarver. Det lykkedes rigtig godt, synes jeg.

Jeg havde den helt perfekte fødselsdagskjole på, som egentligt var et tilfældigt guldfund i en overset Vero Moda-butik i Varde af alle steder. Den gulvlange herlighed var lyserød, og jeg følte mig så fødselsdagsfin i den.


Nico lavede og serverede latterligt fotogen mad, som vi alle fyldte vores maver med. Forretten var bruschetta og asparges/bacon-snacks, og hovedretten var burgere, hotdogs og pizzaer i eventyrligt miniformat. Desserten glemte vi, da drinksene kom på bordet, men den skulle have bestået af kanelsnegle. Ingen af os manglede dem dog alligevel. 

Vi drak shots i massevis – af både den søde, sure, farvede og glade slags – blandede drinks, indåndede helium, hørte Disneysange og tog massevis af billeder med både blitzende polaroidkamera og digitalkamera. 

Jeg blev forkælet med søde kort og betænksomme gaver. Julie Sandlau-øreringe fra Nico, nederdel og top med matchende katteprint fra mine forældre fra dagen før, en kjole fra svigermor, mumikrus- fra søde venner og veninder, holdere til fyrfadslys, gavekort og bogstakke. Jeg er så rørt over al den omtanke.

Det var en fantastisk aften med en flok fantastiske mennesker. Vi dansede, skrålede og festede til den lyse morgen, og jeg faldt i søvn kl. halv syv om morgenen midt i et grineflip, fuldt påklædt og med min håndtaske i hånden. Mere komisk perfekt bliver det vist ikke. 



Og ps, i ægte bloggerstil lavede vi et helt særligt hashtag til festen. Søg på #Rikkeinwonderland på Instagram for at se flere, skøre billeder.