Jeg var alene hjemme i weekenden, og selvom jeg længe havde glædet mig til at flade ud, at fylde i sengen og at læse dagene væk, så var det helt ulideligt. Jeg elsker tanken om at være alene, men jeg duer ikke til det i praksis. Jeg kan ikke slappe af, når Nico ikke er her. Jeg kan ikke være i min egen krop og traver i stedet hvileløst frem og tilbage og får absolut intet udrettet. Alting er bedre, når han er her – også min tid med mig selv.
Nå. Men bortset fra lang weekend med en masse hvileløst traveri, har jeg nydt årets første måned og alt hvad den har bragt. Hyggedage, lykkestunder og en ny skjorte med kaniner på. Stille farvelade i en ny malebog, tændte stearinlys og dug og snerester på ruden, når man vågner op. Det hele er så kønt.
Lige nu trænger jeg dog mest af alt til weekend. Jeg har haft en smule travlt på jobbet med sene aftener, gallapremierer og bloggerevents, og selvom jeg er en håndfuld skønne oplevelser rigere, trænger jeg også til at hive stikket ud. Bare lidt. Derfor har jeg også belønnet mig selv med hele tre fridage i februar. Jeg går på mini-ferie (eller bare en forlænget weekend) d. 25. februar og kommer først igen d. 1. marts. Ah. Det er ægte frådseri, når man ikke har optjent feriedage endnu. Og bare tanken om mini-ferier og forlængede weekender spreder lykkekilder i hele min krop.
Og indtil da? Indtil da glæder jeg mig til Meyers simremad-event i morgen, weekend, Xfactor aften og Disney on Ice. Jeg oplever faktisk ret meget for tiden. I går så jeg endda selveste Eddie Redmayne. Han var pæn. Og sød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar