"And promise me this
You'll wait for me only
Scared of the lonely arms
That surface, far below these birds
Maybe, just maybe i'll come home"
... Sangen er så mild. De små guitar-klimp minder mig om regnvejr. Om morgendråber. Det er en perfekt spejling af de forbiglidende landskaber, jeg selv kigger ud på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar