Når jeg skal flygte fra noget – eller nogen – er det her, jeg flygter hen. En lille grøn oase mellem hospitalet og byen; ranke træer, solstråler kastet gennem et bladgrønt filter og naturlig stilhed. Jeg er heldig at bo i en by med så mange grønne områder. Jeg tror slet ikke, jeg kunne fungere uden mit tilflugtssted.
Jeg har egentligt aldrig ment, Danmark var et smukt sted. Men når jeg står dér, blandt træer og uendeligt grønt, har jeg svært ved at forestille mig noget smukkere. Fruens Bøge ligner noget taget ud fra et eventyr; en lang allé af træer, der lokker og hvisker så indbydende. Jeg går altid forskellige ruter, og jeg støder altid på noget smukt. Og bedst af alt: min hjerne kan ikke rumme andet end skønheden, når jeg går rundt derude.
Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har været der... :O
SvarSletAj, Rikke! Det må du gøre. Der er så herligt!
Slet