lørdag den 22. juli 2017

Bedste Budapest!

Man føler sig altid lidt tom efter en ferie, gør man ikke? På én gang både mættet af nye indtryk og oplevelser, og sært skuffet over at det man havde glædet sig til så længe, nu er forbi. Det er en pudsig fornemmelse. En sær melankolsk lykke. Hvis lykke altså overhovedet kan være melankolsk.
Uanset hvad, hygger jeg mig med at sortere og redigere billeder, scrapbooke og huske anekdoter og dele ud af mine oplevelser med mine venner – når jeg altså ikke har travlt med at hænge i telefonkø hos SAS og snakke kuffert og trackingnumre. Jeg har dog besluttet, at sidstnævnte del ikke skal spolere mindet om min ferie. Det må den ikke.
For Budapest var – hvordan man end vender og drejer det – den største positive ferieoverraskelse, jeg har fået i lang tid. Byen var simpelthen så smuk; gotisk arkitektur, let forfaldne bygninger, og de smukke kirker og slotte jeg i mit liv har set. Når man færdes i gågaden eller sidder på en af de mange caféer, føles byen udpræget europæisk, men hvis man går ind i en sidegade eller nyder udsigten fra Buda-højen, er det østlige islæt tydeligt. Og så værdsat.

Jeg overvejer at sammensætte en lille mini-Budapestguide. Om ikke andet så fordi, jeg synes det er vildt hyggeligt og det på en eller anden måde også giver mig et overblik over mine oplevelser. Jeg fandt så mange perler i Budapest. Faktisk er byen i sig selv lidt en endnu uopdaget perle.

fredag den 21. juli 2017

Budapest – You da' best!

 
Budapest var en spontan beslutning. En last-minute last-option. Vi pakkede vores kufferter uden forventninger og rejste uden større planer. Og selvom vi kom hjem igen uden vores kufferter, kom vi hjem så meget rigere. For Budapest viste sig at være en god beslutning. Den bedste beslutning i lang tid, faktisk.

Budapest er en bjergtagende smuk by. Hvorend man kigger hen, er der skønhed; gamle dekorative skilte, spøjse butikker, pastelfarvede bagerier, og dekorative udskæringer og figurer mejslet ind i bygningsværker. Alting forekommer gammelt og gotisk; men også elegant. I det jødiske kvarter er der mange nye bygninger og messingfarvede mindeplader til ære for holocaustofrer, langs floden på Pest-siden er der caféer og liv, på Buda-siden fylder overdådige slotte og palæer, og små gule sporvogne tøffer forbi i ét væk. 
Der er så meget historie og så mange seværdigheder i Budapest, og jeg bilder mig slet ikke ind, at jeg har set dem alle. Hvert gadehjørne byder på eventyr, sjove restauranter og flotte bygninger. Nico og jeg oplevede flere gange, at vi gik afsted for at se én ting og endte med at bruge tid på noget helt andet. Vores dage har været fyldt til randen med god mad, åndedrætsfrarøvende arkitektur, lokkende sidegader og også lidt solskinsdaseri i byens mange parker.

Åh! Jeg har så meget at fortælle og så mange billeder at dele. Stay tuned.


søndag den 16. juli 2017

1, 2, 3 – afsted!

Årets sommerferie har været en kaotisk affære. Egentligt, var det hele tiden planen, at vi ville til Athen – men på grund af rod i privatlivet, noget med sygdom og en masse andet, fik vi ikke booket i ordentligt tid. Og så sad vi dér, i slutningen af juni og kiggede på svimlende høje flypriser og syntes egentligt ikke, det var det værd.
Så vi valgte at putte Athen i ønskeskuffen og gemme byen til senere, og i stedet spontanbookede vi en tur til Budapest. Vi tager afsted i dag (faktisk er vi netop landet, når dette indlæg bliver udgivet), og selvom det hele har været last-minute kaotisk, glæder jeg mig. Jeg glæder mig til sommervarme, til sejlture på Donau, til billig og lækker mad, til at se den smukke parlamentsbygning og til at slappe af i spaen på vores smukke, smukke hotel. 
Jeg har allerede planlagt og sat krydser ved ting, jeg gerne vil se – men ferien kommer ikke nødvendigvis til at handle om seværdigheder eller shopping, det er mest af alt en lille get-away. Et pusterum for Nico og jeg. Og det er jeg sikker på, Budapest sagtens kan levere. 

Farvel så længe – vi ses snart igen! 


lørdag den 15. juli 2017

Små lykkeglimt;

Der er mange små ting, der gør mig lykkelig i hverdagen. Her er et par af dem;

Herhjemme gør vi meget i noter. På tavler, whiteboards og på post-its. Vi skriver altid en note, hvis vi går nogle steder, eller ikke kommer hjem. Også selvom det egentligt er nemmere at sende en SMS. Ikke desto mindre er det hyggeligt, og jeg nyder at finde små noter rundt omkring i den lille lejlighed. Lige nu hænger der den sødeste note og gør et polaroidbillede selskab på mit whiteboard. Hvordan kan man undgå at blive i godt humør af den slags?

Af forskellige årsager har jeg aldrig betragtet København som værende en speciel køn by. Men det er vist ikke helt fair. I hvert fald er jeg begyndt at få øjnene op for bogens små fine hjørner og oaser, og jeg nyder virkelig min gåtur til og fra Østerport station hver dag. Man kommer nemlig forbi så mange fine små gader. 


Neil Gaiman er en af mine yndlingsforfattere, og en ny bog fra ham bringer mig også glæde. Også når det er en forholdsvist simpel børnebog. "Cinnamon" er et simpelt eventyr om en indisk prinsesse, som hverken kan se eller tale. Lige indtil en glubsk tiger tilbyder sin hjælp. Det er uhyre simpelt og alligevel voldsomt poetisk; og så er illustrationerne af Divya Srinivasan et eventyr i sig selv.


Jeg har altid ment, at sommertøj er så meget pænere end vintertøj. Derfor er det altid en fryd, når temperaturen stiger, og man kan finde de blomstrede kjoler og fine flæsenederdele frem. For nylig købte jeg denne kimono i ONLY, og jeg synes virkelig, den er noget af det fineste. Og så er den vildt behagelig – perfekt til halvlunkne sommerdage.

Der er intet bedre end at have en kat i husetIsær ikke, når den kat er Rasmus. Fordi min mor er rejst på sommerferie til Cuba, har jeg passet den elskede familiekat den seneste uge. Jeg har netop afleveret hende tilbage igen, og savner allerede hendes beroligende spinden, vores morgenputteri og trygheden i, at der altid er et glad lille væsen at komme hjem til. Nøj, det har været hyggeligt.


Den her samling tingel-tangel ligger fint og kvadratisk på mit skrivebord. Det er sådan et fint stilleben udgjort af minder og kontornødvendigheder, og jeg bliver så glad hver gang jeg kaster blikket på min kalender, som er fyldt med skønne aftaler med søde veninder eller min stak af fotominder, der ligger ved dens side. Dem skal jeg i øvrigt snart have sorteret.

11 år er lang tid, er det ikke? I hvert fald kunne jeg fejre 11-års dag med Nico i søndags. Og det var sådan en god dag – i solskin og med brunch, gåture, isvafler, fjolleri og en tur i biografen. Helt afslappet, men helt perfekt. Og tænk, der er gået 11 år allerede. Det er stadigvæk ikke en dag for meget.